Besøgende kan se de mange stensøjler, en stor platform (eller stylobat) og et indre kammer (eller cella) i basilikaen (Hera I). Ved Neptun-templet (Hera II) bør man se nøje på detaljerne på søjlerne, kapitælerne og entablaturet for at få et indtryk af de antikke grækers arkitektoniske håndværk.

Selvom templet har været udsat for vejr og vind i århundreder, kan man stadig se nogle af de oprindelige dekorative elementer, såsom de udskårne detaljer i entablaturet og frontonen. Disse kunstneriske detaljer giver et indblik i datidens kunstneriske udtryk og håndværksmæssige dygtighed.

Selvom bevaringen af templet ikke er så god som bevaringen af selve templet, kan man foran Hera II-templet se resterne af alteret. Det var her, man ville have afholdt ofringer og andre ritualer til ære for gudinden Hera.

Dette tempel, der blev opført omkring 550 f.Kr., er det ældste af de to Hera-templer i Paestum. Oprindeligt troede man, at det var en basilika – deraf navnet – men senere blev det identificeret som et tempel viet til Hera. Dette tempel er dorisk og peripteralt (omgivet af en enkelt række søjler) med ni søjler på de korte sider og atten på de lange. Interiøret var opdelt i et midterskib og to sideskibe af to rækker søjler, en udformning, der typisk ses i senere basilikaer, men som er sjælden for et græsk tempel.

Dette tempel, der ofte omtales som Neptuns tempel – en fejlagtig betegnelse fra de tidlige arkæologer – er faktisk et andet tempel, der er viet til Hera, og blev opført omkring 460–450 f.Kr. Den er større og bedre bevaret end Hera I og udgør højdepunktet inden for den doriske stilart, hvad angår proportioner og detaljernes finhed. Dette tempel er ligeledes peripteralt, med seks søjler langs de korte sider og fjorten langs de lange. Templet står på en platform med tre trin og har en central cella med pronaos (forport) og opisthodomos (bagport), men i modsætning til Hera I-templet har det ikke en indvendig søjlerække.